Tilbage

  

  Film TV - Workshop 16 Henning Bøtner Hansen

Workshoppen skal give et indtryk af, hvad det vil sige at arbejde med film- og tv mediet. For at gøre det overskueligt, lægges der op til at deltagerne vælger sig ind på et af de fire områder, som workshoppen er sammensat af.

De fire områder er som følger: sitcom, musikvideo, dokumentar og fiktion (f.eks. action og gysergenren). Man får så mulighed for at arbejde med en af disse
velkendte genrer Indenfor tv- og filmbranchen.

Det er meningen, at de fire produktionsgrupper, som dannes af deltagerne, skal
producere et mindre tv- eller filmprodukt af en varighed på 5-6 minutter, som får
premiere på festivalens sidste dag. Alle workshoppens deltagere kårer den bedste film.

Arbejdet med den enkelte produktion skal både give viden og erfaring fra sig,
således at man bagefter har en større indsigt i den genre man har prøvet kræfter med.

 

 

Workshoppen vil igennem undervisning og konkrete eksempler  på de valgte genrer sætte deltagerne i stand til at handle på egen hånd. Til den enkelte gruppe vil der være tilknyttet branche- professionelle samt andre erfarne
ressourcepersoner, som kan stå for undervisningen og løbende vejlede
grupperne, så at alle kommer frem til at kunne fremvise et færdigt produkt.

Undervisningen vil introducere til det tekniske grej og samtidig gøre delta- gerne bekendt med de faser, som en tv- og filmproduktion typisk består af. Såsom research, casting, manuskriptskrivning og storyboard, personinstruktion, kamera-og lydoptagelser samt editering og lancering.

Efter den første generelle Introduktion beslutter det enkelte crew sig for, hvem
der skal have ansvaret for de enkelte funktioner indenfor produktionen og
derefter bliver undervisningen rettet mod de specifikke funktioner.

De første to dage af workshoppen bruges til undervisning og herefter går
produktionerne i gang med henblik på at fremvise resultatet på festivalens sidste dag.

For at de enkelte crews kan få mest muligt ud af undervisningen, vil denne blive delt
op i en generel del, der introducerer brugen af udstyret og hvad det vil sige at
lave film og tv. Det går den første halve dag med. Dernæst vælger den enkelte sig
ind på genre, således at den efterfølgende undervisning specifikt kan tilpasses de
fire produktionshold. Det samme vil gælde den vejledning, der løbende kan
tilbydes produktionsholdene i produktions- og postproduktionsfasen.

Festivalen vil  tilbyde workshops, som er beslægtede med denne og derfor vil der
være oplagte muligheder  for at samarbejde med og gøre brug af den ekspertise, som findes i andre workshops på festivalprogrammet.

Workshoppen vll være hard, but happy work, som alt arbejde, der har med film-
oq tvproduktion at qøre.